IV. Kærlighedssange
Brudstykker
Brudstykker
Mit Hjerte er et Barn, som græder;
jeg søger at adsprede det ved at give det Sukkergodt;
det græder hele Dagen
og forlanger at se dig.
Hvad skal jeg gøre for at berolige det?
Jeg viser mine Øjne alt smukt i Verden;
hvad skal jeg gøre: de vil kun se dig.
Min lille Elskede, hvis du forlanger mit Liv,
siger jeg ikke nej,
jeg giver dig det;
men jeg er bange, du skal forlange mine Øjne —:
hvordan skulde jeg kunne leve uden at se dig?
Jeg vil ikke røbe min Længsel for Solen,
jeg er bange, den saa mister sit Lys.
Jeg vil røbe min Længsel kun for Maanen deroppe,
som hver Maaned fødes paa ny.
Naar Falken er tørstig,
griber den sit Bytte
og vederkvæger sig dermed.
Den Yngling, som elsker,
kysser sin Elskede
og vederkvæger sin Tørst.
Men naar jeg hos min Elskede
har taget et Kys,
lider jeg endmere af Tørst!
Min Kærlighed har lært mig
at fatte og forstaa
Sandet, som i Sommerheden brænder,
og som Dagen igennem
ser imod Himlen
med Bøn om en lille Draabe Regn.
— Ja, som Sandet, der brænder,
stirrer jeg efter dig
og trygler dig at slukke min Tørst — —
Den unge Emigrants Sang
Min blide, min Elskede! jeg hilser dig med Taarer!
Se, jeg drager bort fra vor By.
Kom og lad mig kysse dine Øjnes Stjerner,
at mit Hjertes Hjemvé i det fjerne maa lindres.
Gid jeg maa segne og dø, om nogensinde
jeg elsker en anden end dig.
Eller om jeg kølnes for din Kærlighed og glemmer
Mindet om dit blide, lille Kys.
Hvad Værd har mig Livet nu, da jeg skal leve
det ensomt, berøvet min Skat!
— O, vi skulde blive, skulde blive hos hinanden!
Livet er saa bittert uden dig!
O, vi skulde leve hos hinanden, mine Øjne!
mit Livs Lys! sig det, at vi skulde —!
I Bjergenes Ly! o min Stjerne herhjemme,
sig det! og læg til mine Læber dine Øjne —!