»Jeg har lavet Pillaf i min Gryde —
jeg har givet Hønsene den at æde!
Smeden har givet mig en Kniv —
jeg gav den til Hyrden paa Bjerget.
Hyrden gav mig et Lam —
Lammet gav jeg den gode Gud,
fordi han har givet mig en Broder.
Jeg ofrede den gode Gud mit Lam,
for at han skulde bringe mig min Broder igen.
— »Broder, Broder, kæreste Broder,
kommer du en Dag, ridende paa dit Æsel?
Hvad bærer du paa dit Æsel?«
— »Røgelse til vor Kirke,
og Silke, og Blomsternes søde Saft.«
— »Hvem bringer du det til?«
— »Til Bierne!«
— »Hvor er Bierne?«
— »Paa Bjergene.
Paa Bjergene oppe over vor Landsby.«
Moderen er som det varme Brød;
spiser man af det, bliver man mæt.
Faderen er som den rene Vin;
drikker man af den, føler man sig drukken.
Broderen er som Solen!
den oplyser Bjerge og Dale.«