Inga Nalbandiàn (1879–1929)

»Sahag oppe paa Bjerget,

        Faderen under Stenenes Dække.

Sivene er din Vugge,

        den væltede Sten dit Tæppe.

Gid Vinden maa vugge dig roligt i Slummer

        i Stjernernes milde Skær.

Gid du maa die det vilde Faar

        og vokse dig stærk og stor.

Sov ind, min Skat, med Blomster paa Kind,

        og gid den syngende Vind

maa vifte i Takt med dit Aandedræt

        paa Klippens Tind.

Gid Maanen synge din Vuggesang

        og Syvstjernen frede din Drøm.

Gid Solen vogte din sunde Søvn,

        saa din Fader kan smile derved

        under Stenenes Dække.

                Sov — sov —

        Sahag oppe paa Bjerget,

                Sov — sov! —«