Er noget saa blankt, saa bundløst blaat,
saa smilende svangert med Foraarslyst,
som Morgengryet ved Bosporus’ Kyst —?
Saa lokkende lyst, af Længsel og Drøm,
som, Bosporus’ Strøm, dit Smil, i April —
Er noget saa sort, saa truende tyst,
saa tungt af natmørke Gerningers Fjed,
som Tusmørketimen ved Bosporus’ Bred?
Saa kogende hedt, af Rædsel og Blod,
som, Bosporus Strøm, din Røst, nu i Høst — —