Min Sjæl nu løfter sig ung og fri
som Maagens Flugt over Fjorden!
saa tyst som Vindpust i Birke-Li,
saa let som Spring over Fjeldets Sti,
— aaja, det volder den glade Vaar,
som fuld af Sol over Fjeldet gaar!
Og dybt dernede i Dalens Favn
hvor Bygden slumred saa længe,
dér vaagner Alt efter Vintersavn,
og smiler, varmet i Solens Favn,
— aaja, det volder den glade Vaar,
som fuld af Sol gennem Bygden gaar!
Men jeg, som staar ved den hvide Bræ,
der skinner blændende fager,
jeg fandt for Vinterstormene Læ,
thi Solen løved min Ungdoms Træ, —
— aaja, det volder den glade Vaar,
som fuld af Sol gennem Sindet gaar!
Aa Lykke, favn du de unge Skud,
som Solen kaldte til Live!
og syng fra Fjeldet dit Foraarsbud:
at Ungdomskraft dør i Frost ej ud —!
— aaja, det volder den glade Vaar,
som fuld af Sol gennem Verden gaar!