Hun:
Du ejer saa rigt et Livsmod,
du ejer saa lyst et Syn;
dit Sind er mod mit som Solens Skær
bag Skovens Bryn;
men du har det gennemskinnet,
og varmet og lyst mellem Stammerne ind,
saa Skovens tusinde Blomster
sprang ud, sprang ud i mit Sind!
Det ønsker jeg hver og Alle
at leve den Stund en Gang,
da Skovens ængstede Fugle smaa
fløj op med Sang!
Da løves i Lys en Verden,
hvor før der var kun en Tykning trang,
— det ønsker jeg hver en Skov paa Jord
at møde sin Solopgang!