Herren kom, han sad paa den sorte Sky;
alle fire Verdenshjørner skælvede.
Han satte sig paa sin Guldtrone,
han kaldte Englene til sig.
Paulus kom og Peter kom.
Han lærte dem denne Bøn,
og den, som siger denne Bøn
tre Gange:
om han end falder i Ilden,
skal han ikke brænde sig;
om han bliver slaaet med Sværdet
skal han ikke saares;
hans Øjne skal aldrig se Helvedes Rædsel;
han er værdig til Paradisets Glæde.
»Onde Øjne, onde Planer,
bliv fra mig og mit!
Bliv fra min aabne Haand
om den glemmer det hellige Korsets Tegn!
Bliv fra min lille Vugge,
om Barnet ligger alene!
Bliv fra min aabne Brønd,
om Laaget ligger ved Siden!
Bliv fra min Okse, mit Asen
og bliv fra min gode Hest;
bliv fra min gode Faareflok
og fra mit Korn og min Vin.
Onde Øjne, onde Planer,
onde Raad og Anslag,
bliv fra mig og mit!«