Du lille Sti af Lyng og Lærk
med Sol paa Blaabær smaa
og Duft af Fyrrenaale graa
— hvor er her godt at gaa.
Du fører til det store Hav,
og mange haster dig forbi,
men jeg vil blive her en Stund
hos dig, du lille Sti.
Det er saa blødt at hvile paa,
dit fløjelsfine Mos,
og Himlen er saa stille blaa,
som knap jeg kan forstaa.
Du kender ikke Støj og Storm,
kun Blomst og Bi og Hare graa;
her ligger ingen Bjørn i Hi
hos dig, du lille Sti.
Jeg blev saa træt, du lille Sti,
paa Livets store Vej;
den kræved Styrke af min Fod —
nu hviler jeg hos dig.
Dèr ligger Livets Bjørn i Hi
og har parat sin haarde Klo;
— her har jeg Fred og Duft og Ro,
hos dig, du lille Sti.