Kom Sol, og træng igennem
de tunge Skyers Mørke,
og spred paany din Guldglans
vidt over Fjeld og Vand!
lad glemmes mørke Dage,
bryd sønder alt det tunge,
lad dine Straaler unge
forny det hele Land!
Kom Sol, og kald til Live
de tusind skære Farver,
de morgenfriske Spirer,
de foraarslyse Skud!
Lad dem i Sol sig bade,
men ikke brændte knækkes,
lad dem til Livet vækkes,
men ogsaa springe ud!
— Kom Sol og træng igennem
mit Hjertes tunge Mørke,
og spred paany din Guldglans
vidtover Sjælen ind!
lad glemmes mørke Dage,
bryd sønder alt det tunge,
lad dine Straaler unge
forny mit hele Sind!
Kom Sol, og kald til Live
de tusind skære Længsler,
de morgenfriske Tanker,
de foraarslyse Haab!
Lad dem i Lys sig bade,
at Livets Lys de taaler;
giv dem ved dine Straaler
Sundheds og Sandheds Daab!