Mor — dit Haar er hvidt!
Nej — det var kun Solen.
Hvorfor smiler du ad det?“
„Barn — lad Solen komme.
Lad den strømme over mine Drømme,
til de visner og mit Haar er hvidt.
Livets Sol var Ven og ikke Fjende
for din Mor,
det vil du forstaa, naar du biir stor.
Og dets Haand, trods alt, kun blød,
just som din,
lille Dreng, der danser paa mit Skød.
Og mit Haar maa gerne hvidne,
lille du,
skønt jeg føler mig saa ung endnu,
naar blot Livets Sol maa skinne
i dit Øjes Glød —
glade Dreng, der jubler paa mit Skød!”