Digtet er det, som du vidste, laa dybest,
ventende Lutringens Stund.
Det, som tied og bied saa længe,
viet i Længsels lønlige
Offerlund.
Signede Stund, da din Styrke blev prøvet,
i Kamp, som med Jakobs Gud.
Tvunget i Knæ, dog løftet til Stjerner;
sluppet — men først velsignet.
Salige Bud.