Chr.K.F. Molbech (1821–88)

A

B

Bag Jordens Bryst, i Klippehiertets Kamre

D

Den kjedsom Vinter gik sin Gang

Den utroe Qvinde

Der var en Tid, nu er den længst forsvunden

Du deilig Rosenknop

E

En Billedstøttes Tanke hviler stille

Enkens Søn i Nain

Ensom jeg sidder i det stille Kammer

F

Før Havets blege Mø sit Bytte kræver

Forunderlige Træ, som dybt herinde

Fra Skyens lysblaa Telt, hvor Solen luer

Fra Veiens Bred jeg skued Lykken drage

G

H

Henover Scenen svæver Digtets Aand

Høit lyder Pauken, klart Trompeten skralder

Hvad angaaer det dig?

Hvad hielper det?

I

I Skoven boer hun, Sang af Nattergale

I Syden saae jeg Mænd og Kvinder bære

Ifald du er mig huld, da vil du siden

J

Jeg synge skal en Vise

Jesus fristes i Ørkenen

Jesus i Gethsemane

Jesus stiller Stormen paa Havet

Jesus vandrer paa Havet

K

Kald mig kun kold, du skal ei see den Kvide

Kiærligheds Land

L

Lazarus’s Opvækkelse

Lyd sidste Gang, sorgtunge Sang! om hende

M

Madonna, vil en selsom Drøm du høre?

Min Ungdoms Hiem, det straabedækte, lille

Misund mig ei min Latter og min Glæde!

N

Naar Foraarssolen mildt, med Hænder blide

Naar sødt du hviler mellem Bolstre hvide

O

Oehlenschläger

R

Roselil og hendes moder

S

Sang ved et Guldbryllup

See Navnet hist, i Barken dybt indskaaret!

Som Barnet, der sit Øielaag har lukket

Som denne Lund, hvor, liig en grønlig Slange

Som naar en Gartner, lidt før Sol sig tænder

Som Oldtids Spaamand, der fra Høiens Tinde

Sommer om Vinteren

T

U

V

Ved Foraarstid, naar Solens Guldfugl svinger

Veed du, hvorfor?