Madonna, vil en selsom Drøm du høre?
Ved Himlens Dør jeg stod, sorgfuld i Sinde;
Jeg skimted Herlighedens Glands derinde,
Og Sang af Engle naaede svagt mit Øre.
Luk op, Sanct Peder! bad jeg, lad dig røre!
Da lød en Røst fra Morgenskyens Tinde:
Vend om og føg dig først en Elskerinde;
Thi kun for To jeg aabner Himlens Døre.
Det var Gud Amor selv, der til mig mæled;
Han Portner var, og Nøglerne de tvende
Af Guld og Sølv, saae jeg, han holdt ihænde.
Flyv, lette Sang! af Haab og Frygt besiælet,
Hen hvor min Rose staaer i Blomstervrimlen,
Og hvisk: Madonna, hielp ham ind i Himlen!