Til Norden
Ved Studentermødet 1862.
Ved Studentermødet 1862.
Hil dig, Huus med trende Haller, stjerneklare Nord!
Stærke Sølverhjelm paa Issen af den gamle Jord!
Fædres Grav med helligt Minde,
Sønners Hjem, mens Tider svinde,
Havn i Stormen, Haab i Nøden,
Hvilested i Døden!
Du, som hærded Villiens Sener i den friske Vind,
Du, som lod vor Gjerning blomstre sund med Rosenkind,
Du, som fyldte Tankens Strømme,
Du, som gav os milde Drømme,
Du, hvis Mærke stolt vi bære,
Priset skal du være!
Vi, som du har født og fostret, Børn af fælles Old,
Vi vil riste nye Runer i dit gamle Skjold,
Paa din Tærskel sammen stande,
Vogte dig med opreist Pande,
Og for dig, naar Lurer gjalde,
Seire eller falde!
Fosterland, hvor trende Stammer sprang af samme Rod!
Fagre Land med Sky om Tinde, Bølger ved din Fod!
Oldtids Land med Mindets Dale,
Fremtids Land med Daad og Tale,
Stand med Mark og Skov og Bjerge
Trygt i Herrens Værge!
Høit paa dine Sletter bølge Korn til Sønners Brød;
Dybt bag dine Klipper voxe Malm til Fjenders Død!
Sang i dine Skove klinge,
Daad af dine Lænder springe,
Og din høie Tinding være
Stjernesmykt af Ære!