Ellevte Sang
Helvedes Inddeling.
Helvedes Inddeling.
Ud kom vi paa en Skrænt af Klippeblokke,
Der i en vældig Kreds laae søndersprængte,
Og saae dybt under os meer piinte Flokke.
Men af den gyselige Stank, som trængte
Op fra det dybe Svælg, blev bort vi drevet,
Og søgte Ly tæt bag et Laag, der hængte
Ved en af Høiene, hvorpaa stod skrevet:
Photinus fra den rette Vei har revet.
"Vi maae gaae langsomt ned, for først at blive
Lidt vant til disse sørgelige Vinde;
Snart ikke længer Agt vi paa dem give."
Saalunde han; og jeg: See, du kan finde
Tidkort imens, at Timen ikke viger
Ubrugt! Han svared: "Saa har jeg isinde.
Viid, at bag disse Stene," nu han siger,
"Der er tre mindre Kredse, som forlænges
Trinviis nedad, liig dem, hvorfra du stiger.
I hver og en fordømte Aander trænges;
Men forat siden blot du skal behøve
At see, hør nu, hvordan og hvi de stænges.
For al Ondskab, der Himlens Had maa prøve,
Er Maalet Uret, og sligt Maal kan atter
Med Vold eller med Svig en Anden drøve.
Svig hades meest af Gud, thi den er Datter
Af Mennesket kun; thi stande dybest nede
De Svigefuldes Flok, størst Kval dem fatter.
Den første Kreds er fuld af Voldsmænd lede;
Men saasom Vold kan øves imod Trende,
Er denne Kreds deelt i tre Ringe brede.
Mod Gud, sig selv, og Næsten kan man vende
Sin Vold: mod dem og Alt hvad de besidde,
Jeg mener, som du klart skal faae at kiende.
Thi voldsom Død og Saar, der bringe Kvide,
Kan ramme Næsten; Rov og Ildens Farer
Og Ødelæggelse hans Gods kan lide.
Hver Den, der saarer lumsk, og Drabsmænds Skarer,
Ildgierningsmænd og Røverne de frække:
Den første Ring dem piner og forvarer.
Et Menneske kan voldsomt Hænder lægge
Paa sig og paa sit Gods; og derfor lyde
Hist i den anden Ring, bag Klippens Vægge,
Veeraab fra dem, der selv af Verden flyede,
Som deres Gods bortspilled og lagde øde,
Og hisset græd, hvor de sig burde fryde.
Mod Gud tilsidst de øve Vold og Brøde,
Der ham med Hiertet negte og forbande,
Og de, som frækt Naturens Lov forstøde.
Den tredie Ring sit Stempel trykt og svider
Med det hver Den, som haaner Gud forsande.
Svig, der Samvittigheden altid bider,
Kan Mennesket øve mod den Tillidsfulde,
Og imod Den, der ikke paa ham lider.
I sidste Fald han myrder kun det hulde
Kiærlighedsbaand, Naturen om os breder;
Thi huses i den anden Kreds bag, Mulde
Skinhellig Smiger, Trolddom, falske Eder,
Bedrag og Simoni og Tyverænker,
Og Rufferi og slige Uhumskheder.
I første Fald han ei alene krænker
Naturens Kiærlighed, men den, som træder
Dertil, og som med særlig Tro os lænker.
Og i den mindste Kreds, paa hine Steder,
Hvor Dis i Verdens Midtpunkt har sin Hule,
Fortæres derfor evig hver Forræder."
Klart har du Svælget skildret mig, det fule,
Jeg sagde nu, hvor Synderne nedstødes,
Og Slægterne, som sig derinde skiule.
Men de, som i det fede Mudder blødes,
Som Regnen pidsker og Stormvinde drive,
Og de, som med saa bittre Tunger mødes:
Siig mig hvorfor ei straffede de blive
Her i den røde Stad, hvis Gud dem vred er;
Hvis ei, hvorfor maa da slig Bod de give?
Og han til mig: "Hvad er der nu, som leder
Din Aand, at vildsomt fra sin Vei den bryder?
Hvad heller mon dit Sind til Andet meder?
Kan du ei mindes, hvordan Ordet lyder,
Hvor i din Sædelære der er Tale
Om de tre Sindelag, som Gud forskyder:
Umaadelighed, Ondskab og den gale
Dyriskhed? At Umaadeligheds Brode
Mindst krænker Gud, mindst lastes i hans Sale?
Agt vel de Ord, som i hiin Sætning løde,
Og drag i Minde, hvad det var for Stammer,
Som udenfor, hist oppe maatte bøde:
Da skal du kiende, hvi fra Disses Jammer
De adskilt staae, hvi Herren i det Høie
Dem træffer mindre haardt med Retfærds Hammer."
O Sol, som læger hvert et uklart Øie!
Du løser mine Tvivl saa fuldt og fage,
At baade Tvivl og Kundskab mig fornøie.
Gak endnu lidt, jeg mælede, tilbage,
Der hvor det hed, at Aager paa Guds rige
Godhed giør Vold løs Knuden for mig Svage!
Og han: "Philosophien vil dig sige,
Ifald du til at fatte den har Snille:
Naturen har i den guddommelige
Forstand og Skaberkonst sin første Kilde;
Og granskede du vel Physiken atter,
Du paa de første Blade finde vilde,
At Eders Konst, saa godt den kan og fatter,
Naturen følger som sin Lærerinde,
Saa Eders Konst er som Guds Datterdatter.
Og af Natur og Konst hvis du i Minde
Skal Mennesket fange Liv og fremad vinde.
Ad andre Veie Aagerkarlen skrider,
Og derfor mod Naturen selv han synder,
Og mod dens Barn; thi han paa Andet lider.
Men følg mig nu, min Vandring jeg begynder;
Thi Fiskens Tegn i Horizonten glimter,
Og Skræntens Nedgang hisset alt jeg skimter."