Du deilig Rosenknop,
Lad mig dig ret betragte
Og på den Skjønhed agte,
Som meer end Konst og Pragt
Er i dit Bæger lagt.
Du deilig Rosenknop,
Hvis Blade gjør saa mange
Smaa Labyrinters Gange
Og dufte Luften op,
Du deilig Rosenknop
Du deilig Rosenknop!
Igaar sad du med Glæde
Smukt på dit Tornesæde;
Men du blev brudt, og see,
Idag du visnede.
Du deilig Rosenknop,
Din friske farve svinder,
Dit matte Rødt mig minder,
At Herlighed forgaaer
Og Skjønhed Ende faaer.
Du deilig Rosenknop,
Naturens Mesterstykke!
Ak, hvor er nu dit Smykke?
Igaar du blomstrede,
Idag du visnede.