Jeg synge skal en Vise,
Velan, jeg er bered;
Det Bedste vil jeg prise,
Som jeg i verden veed .
Musikkens muntre Lyst
Og Druesaftens trøst,
Men først og sidst den Elskov, der tændtes i mit Bryst.
Den gyldne Viin mig kvæger
Og gør mig glad og fri;
Men har jeg tømt mit Bæger,
Saa er den Fryd forbi
Musik og lystig Sang
Fornøier mangen Gang,
Men Glæden svinder hastig alt med den sidste Klang.
Nei, meer end lifligst Drue
Og deiligste Musik,
Jeg priser Elskovs Lue,
Som til mit Hjerte gik.
Den af et Ord blev fød
Og flammed op til Glød,
Men slukkes kan den aldrig, den brænder til min Død.