Den kjedsom Vinter gik sin Gang.
Den Dag så kort den Nat så lang
Forandrer sig
så lempelig.
Den barske Vind, den mørke Sky
Må flye,
Man frygter ej, at Sne og Slud
skal møde dem, som vil gaa ud
Thi lade os gaae
At skue paa,
Hvor smukt Naturen sig beteer
Og leer.
Ak see, hvor pyntet Solen gaaer
Med lange Straaler i sit Haar.
Den varme Krands
Er rette Kands
For alle Ting, som nu maa grye
Paa ny
See Fuglene i Flokketal
I Luftens vide Sommersal
Her flyver en
Jo med sin Gren,
En anden sanker Haar og Straa
Saa smaa.
Ak see et meget yndigt Syn
Paa Skovens grønne Øienbryn.
Den høje Top
Skal klædes op,
Og Vaaren pynter Bøgen ud
Til Brud.
Hist vogter hyrden Kvæg og Korn,
Et Hundebjæl, en Lyd af Horn
Er alt hans Spil,
Men hør blot til,
Hvor smukt hans Skov ham svare maa
Derpaa.