Høit lyder Pauken, klart Trompeten skralder;
Stig op, mit Hiertes Dame, paa Altanen!
Der kæmpes skal, høit flagrer Elskovsfanen;
Hør! Pandserpladen rasler, Skioldet gialder.
To Riddere til Kamp Trompeten kalder;
Een sidder paa en Ganger, hvid som Svanen,
Den Andens Hest er sort, vildt bølger Manen,
Og som et Sørgeflor Skabraket falder.
De flyve frem med Spyd i stærke Hænder,
Solglimt og Tordensky hinanden møde,
En af dem seire skal, og En skal bløde.
Hil dig, mit Hiertes Dame! du dem kiender,
De tvende Kæmper, det er Fryd og Smerte,
Og Kredsen, hvor der strides er mit Hierte.’