Fire og tyvende Sang
Ransmænd.
Ransmænd.
Og i Vandmanden varmer sine kolde
Lokker, mens Natten alt mod Iævndøgn viger;
Naar Riimfrost stræber over Jord at folde
Et Billed ud af Søsteren, den hvide,
Men kun en føie Stund dens Pensler holde:
Staaer Bonden op, hvis Foder slap før Tide,
Og skuer ud og seer med Skræk sin Ager
Hvid overalt; da slaaer han Haand i Side,
Og vender hiem, mens her og der han klager,
Som en Ulykkelig, der Raad ei fatter.
Snart gaaer han ud, og Haab hans Skræk forjager,
Thi Jorden skiftet har sit Aasyn atter
Hurtigt imens; han tager Kiep i Haanden
Og driver Lammene paa Græs med Latter.
Saa angst min Mester giorde mig i Aanden,
Dengang jeg saae, han rynkede sin Pande;
Saa hurtigt fik jeg ogsaa Hielp i Vaanden.
Thi da ved den nedstyrtede Bro vi stande,
Min Fører med hiint hulde Blik sig vender
Han raadslaaer lidt, beslutter sig og spænder
Ud sine Arme, fæster skarpt sit Øie
Paa Broen og løfter mig med begge Hænder.
Liig Den, der mens han handler, veier nøie,
Og forud tænker paa den Tid, som nær er:
Saa peged, mens han løfted paa den høie
Top af een Klippe mig, altid min Lærer
Hen paa den næste: "Hæng dig fast ved denne,"
Han sagde da, "men prøv først om den bærer."
Skiøndt han var let, og jeg blev løftet, kunde
Fra Steen til Steen knap klavre op vi Tvende.
Og havde Volden, hvorimod vi stunde,
Ei lavere Skrænter hast, end før den anden:
Han maaskee ei, men jeg var gaaet tilgrunde.
Af Hulens Bund bestandig Skraaning tage,
Skeer det i hver en Dal, at Klippestranden
Hist reiser sig, her synker meer tilbage.
Omsider da til Toppen op vi komme,
Hvorfra de sidste Steen af Broen rage;
Men mine Lunger var paa Veir saa tomme,
Da endelig jeg naaede Voldens Tinder,
At flux paa Jord jeg satte mig deromme.
"Ryst af den Ladheds Aand, som nu dig binder!"
Min Mester mæled da; "ei mens man sover
I Fiær og under Tæppe, Ry man vinder.
Og Den, hvis Liv foruden Ry gaaer over,
Paa Jorden lader sligt et Spor tilbage,
Som Røg i Luft og Skum paa Havets Vover.
Staa derfor op! din Angest bort du jage
Med Siælen, som faaer altid Seir i Striden,
Naar ei de tunge Lemmer ned den drage.
Op ad en længer Stige maae vi siden;
Det er ei nok, vi herfra bort er gaaet —
Har du forstaaet mig, saa brug nu Tiden!"
Jeg reiste mig, og da jeg op var staaet,
Lod jeg, som om nok Veir i Brystet boede:
Gaa, jeg er modig og har Kræfter faaet!
Op vandre vi nu ad en Klippes Ho’ede,
Der mere knudret er og trang og snever,
End nogen af de Broer, vi forlode.
For ei at synes svag, jeg Stemmen hæver,
Da lyder der en Røst fra Graven nede,
Men til at danne Ord for stærkt den bæver.
Jeg veed ei, hvad den skreg, skiøndt allerede
Jeg stod paa Klippebroens Ryg, den høie;
Men han, som taled, syntes rørt af Vrede.
Ned saae jeg, men mit dødelige Øie
For Mulm ei kunde naae de dybe Stuer;
Thi sagde jeg: O Mester! lad os bøie
Ned fra den næste Vold ad Skræntens Tuer!
Thi som jeg hører her og dog ei fatter,
Saalunde seer jeg ned og Intet skuer.
"Ei andet Svar du faaer," han mæled atter,
"End Gierningen; den bør i Taushed lige
Bagefter Ønsket følge, som man skatter."
Og ned fra Broens Hoved nu vi stige,
Hvor med den ottende Muur den sig forbinder:
Da aabenbares for mig Dybets Rige.
Jeg seer — et rædsomt Myl af Slanger vinder
Dernede sig, af mange Arter blandet;
End stivner alt mit Blod ved disse Minder.
Selv hist i Lybien, hvor Ørkensandet
Er fuldt af Snoge, Piil- og Dobbeltslanger,
Giftøgler, og af Vipere fra Vandet,
Saa hæsligt Kryb man ei at skue fanger;
Ei Ethiopien deres Lige kiendte,
Og ei det røde Hav paa sine Tanger.
I dette fæle Myl forfærdet rendte
En nøgen Slægt omkring, hvis Haab var svundet,
Bagpaa var Hænderne med Slanger bundet,
Hvis Hoved og Hale giennem deres Lænder
Var stukket og foran i Knude vundet.
Og see! om En, som mod vor Kyst sig vender,
En Slange snoer sig; den sit Hoved driver
Ind i hans Ryg, hvor Hals ved Skuldren ender.
Saa hurtigt ikke O og I man skriver,
Som der gaaer Ild i ham, og ufortøvet
Han falder sammen og til Aske bliver.
Men neppe ligger opløst han i Støvet,
For Asken samler sig jo før jo heller,
Og samme Skabning faaer, som nys blev røvet.
At Phønixfuglen døer og sig gienføder,
Naar den femhundred Somre næsten tæller;
Den, som af Korn ei lever eller Rødder,
Men kun af Krydderurt og Viraks Taare,
Og paa hvis Dødsseng Nard og Myrrha gløder.
Som Den, der styrter og ei veed hvorfore,
Naar ham en Dæmons Magt til Jorden drager,
Hvad heller andet Slag ham binder saare;
Og reiser sig, og sine Blikke jager
Rundtom, forvirret af den Angst og Jammer,
Han nylig led, og sukker dybt og klager:
Saa stod hiin Synder nu i Dybets Kammer.
O Guds Retfærdighed! hvor maa du være
Streng, at med slige Hævnens Slag du rammer!
"Hvo er du?" spurgte Mesteren, den kiære;
Og han: "For nys jeg fra Toscana regned
"Herned i Rædselssvælget, hvor vi ere.
"Sligt Muuldyr, kun et dyrisk Liv mig hued,
"Et Beest, værd at Pistoias Hul mig hegned."
Byd ham at staae! jeg sagde, skiøndt jeg grued,
Og spørg om hvilken Synd herned ham sendte,
Hvem hist jeg som en arrig Blodhund skued.
Ei Synderen forstilte sig, men vendte
Imod mig Sind og Aasyn, heelt betaget
Af sørgelig Skam, der paa hans Kinder brændte:
"Meer ondt det giør mig, at du hid er draget,
"Og seer den Vaande, hvortil jeg er viet,
"End at jeg fra det andet Liv blev jaget.
"Jeg kan ei skiule for dig Tyveriet:
"Saa dybt jeg sænket blev, fordi jeg røved
"De skiønne Tempelkar fra Sacristiet,
"Og Skyld en Anden fik for det, jeg øved.
"Men at du ei ved sligt et Syn dig glæder,
"Hvis dette Mulm du flyer, hvori du tøved:
"Luk op dit Øre! hør hvad nu jeg kvæder!
"Derpaa fornyer Firenze Folk og Sæder.
"Fra Magras Dal Krigsguden lader stige
"Og med en skarp og voldsom Storm den krige
"Skal hisset paa Picenos store Slette.
"Med eet skal Taagen vældigen han kløve,
"Saa alle Hvide rammes brat; og dette
"Jeg varslet har, for ret dig at bedrøve."