Otte og tyvende Sang
Tvedragtsstiftere.
Tvedragtsstiftere.
Hvo kunde, selv om i ubunden Tale
Han gientog sin Fortælling tidt, de grumme
Saar og det Blod, jeg saae, tilfulde male?
Hver Tunge maatte visselig forstumme,
Thi baade Sprog og Tanker er for svage
Til sligt et Jammersyn i sig at rumme.
Hvis alt det Folk tilsammen kunde drage,
Som paa Apuliens skiebnesvangre Sletter
Med Vee udgød sit Blod i fordums Dage
Som os den sanddrue Livius beretter;
Og alle de, der Hug og Kvide finge,
Og de, hvis Been man end for Dag kan bringe
Alard vandt uden Vaaben, sank til Jorde:
Om Stumperne af Lemmer, mens de klaged,
De viste frem, sligt Syn ei lignes kunde
Ved det, jeg i det niende Dyb opdaged.
Jeg skued En — ei gabe kan saalunde
Den Tønde, hvis Bundstaver ere sprængte —
Fra Hagen indtil Skrævet gik hans Vunde.
Ned mellem Benene hans Indvold hængte,
Lever og Hierte saaes, og Skidentarmen,
Der Maden giør til Møg, heelt ud sig trængte.
Mens nøie jeg beskued ham, med Armen
Han foran i sit Bryst oplukked Saaret,
Og sagde: "See, hvordan jeg kløver Barmen;
"See her, hvor Muhamed er sønderskaaret!
"Foran mig Ali vandrer hist og græder,
"Fra Hagen spaltet op til Pandehaaret.
"Og alle de, du seer her hvor jeg træder,
"Imens de leved, Splid og Kiv udsaaede,
"Og kløves nu til Straf paa disse Steder.
"Her bagved staaer den Diævel, der os flaaede
"Saa grumt; med Sværdet rammer han behænde
"Enhver af Flokken, naar vi ere gaaede
"Den hele, sørgelige Vei til Ende.
"Thi alle vore Saar tillukkes inden
"Vi atter foran ham tilbagevende.
"Men hvo er du, som staaer paa Klippetinden
"Og gloer? Maaskee du tøver med at gange
"Ind til den Straf, du dømtes i af Fienden?" —
"Han er ei død endnu, og ei den bange
Fortrydelse ham drev," min Mester melder;
"Men at en fuld Erfaring han maa fange,
Skal jeg, der selv er død, i Helveds Kielber
Fra Kreds til Kreds hernede rundt ham føre,
Og dette Sandhed er, som jeg fortæller."
I Graven standse, ved hans Ord at høre,
Forbauste fleer end hundred af de Døde,
Og glemme deres Kval og spidse Øre.
"Saa siig da du, hvis Blik skal Solen møde,
"At følge mig ret snart, maa han med Føde
"Sig væbne vel, at Snee ham ei skal hilde
"Og Novareseren en Seir berede,
"Som ellers ikke let han vinde vilde."
Alt havde Muhamed i Talens Hede
Sin Fod opløftet, før han Munden lukked,
Nu strakte han den og gik bort dernede.
Men En, som havde Struben giennemstukket,
Og Næsen skaaret af til Brynets Bue,
Dertil det ene Øre reent afhugget,
Og stod og stirrede af al Formue,
Oplukker nu, før Nogen Ordet tager,
Sit Svælg, heel blodrødt udenpaa at skue,
Og siger: "Du, hvem hid ei Brøden jager,
"Og hvem jeg skued alt i Latiums Riger,
"Om ei en mægtig Lighed mig bedrager:
"Som fra Vercel til Marcabò nedstiger!
"Meld de to Giæveste i Fano dette,
"Guido samt Angiolello, at dem baade
"Skal, hvis mit Fremsyn skuer her det Rette,
"Nærved Cattolica fra Skibets Rande
"De kastes skal og druknes uden Naade.
— "Selv af Pirater fra de græske Lande
"Saae ei Neptun slig Gierning nogensinde
"Imellem Cyperns og Majorcas Strande.
"Hiin Skurk, der med eet Øie gaaer iblinde,
"Aldrig at have seet, af dem herinde
"Vil kalde dem til Raad med sig, den Snilde,
"Og mage det, saa de ei Bøn behøve
Skal hist jeg bringe Bud om dig, ei tøve
Du maa, jeg sagde nu, med at forklare:
Hvem monne Synet af hiin Stad bedrøve?
Da greb han af de Andres piinte Skare
Ved Kiævebenet En, hans Mund opspændte,
Og skreg: "Her er han, men han kan ei svare!
"Ham var det, som landflygtig Tvivlen endte
"Hos Cæsar og forsikkred, at i Grunden
"En rustet Mand har Tab kun af at vente."
O, hvor hans Dristighed var nu forsvunden!
Med Tungen skaaret af, hvor Svælget ender,
Stod Curio, som var saa kiæk i Munden.
En Anden, som har mistet begge Hænder,
Armstumperne i mørken Luft udstrækker,
Saa Blodet heelt nedad hans Aasyn render;
"Først Daad, saa Raad! jeg sagde; og det samme
"Mit Ord blev Jammersæd for Folkets Rækker"...
Og Død, jeg mæled, for din egen Stamme!
Da saae jeg ham ny Kval til Kvalen dynge
Og gaae, liig Den, Vanvid og Tungsind ramme.
Jeg blev, for at betragte Dybets Klynge,
Og saae et Syn, hvorom jeg neppe turde
Foruden Vidnesbyrd alene synge,
Hvis min Samvittighed ei tryg mig giorde,
Den gode Følgesvend, der styrker Manden
Bag reen Bevidstheds Pandser her paa Jorde.
Jeg saae — end troer jeg skue det forsanden —
Et Legem uden Hoved, indelukket
I Dybet, vandre frem med Sørgebanden,
Og løfte Hovedet, der var afhugget,
Ved Haaret som en Lygte over Vrimlen;
Og Hovedet saae mod os og: "Vee mig!" sukked.
Han med sig selv sig lyste giennem Stimlen,
Og der var To i Een, og Een i Tvende
Hvor det kan skee, veed ikkun Gud i Himlen.
Da nedenfor han stod, ved Broens Ende,
Stak han sin Arm med Hovedet os imøde,
For i vor Nærhed Røsten at udsende:
"O du, som drager Aande blandt de Døde,"
Saa taled han, "sku her min Straf den svære!
"Kan der vel tænkes større Kval og Bøde?
"At du maa Bud om mig til Verden bære,
"Den unge Kongesøn slig daarlig Lære.
— "Jeg mellem Søn og Fader Fiendskab bragte,
"Liig hiin Achitophel, som Ufredsflammen
"Imellem Absalon og David vakte.
"Fordi jeg skilte dem, der hørte sammen,
"Jeg bærer Hiernen, som du seer, hernede
"Skilt fra dens Rod, som hviler her i Stammen;
"Saa rammer Giengields Lov mig med sin Vrede."