Fierde Sang
Efterladne, uden Aflad.
Efterladne, uden Aflad.
En Evne hos os saadan, at i denne
Vor Siæl sig heel og holden sammendrager,
Synes den ingen anden Kraft at kiende;
Og dette mod den falske Mening strider,
At i vort Bryst sig flere Siæle tænde.
Naar da en Ting forbi vort Øie glider,
Som stærkt og mægtigt Siælen med sig fører,
Mærker man ei, hvor hurtig Timen skrider.
Thi een er da den Kraft, som seer og hører,
En anden, urørt, har vor Siæl i Giemme;
Den sidste bunden er, hiin frit sig rører.
Det prøved her jeg; thi mens Aandens Stemme
Jeg havde lyttet til, var Tiden veget,
Og vel halvhundred Grader længer fremme
Var, uden at jeg saae det, Solen steget,
Da høit et Raab med eet fra Skaren trænger:
"Her er den Opgang, I har søgt saameget!"
Et større Hul tidt Viingaardsmanden stænger
Alene med en Grebfuld Tornekviste,
Paa den Tid Druen mørknes i hans Vænger:
Vi to, thi bort fra Skaren det os bringer;
Men vi gaae frem, han først, jeg er den sidste.
Ved Foden blot, men her behøves Vinger:
Jeg mener hine Længslens Fiæderhamme,
Hvis lette Vinger løfte mig og hige
Bagefter ham, der tændte Haabets Flamme.
Ind giennem Klipperevnen nu vi stige,
Den skurer os med sine snevre Vægge,
Og vi maae bruge Haand og Fod tillige.
Da endelig til Randen op vi række
Og stande ved den aabne Skrænt, jeg siger:
Hvor skal vi nu, o Mester! Veien lægge?
Og han: "Pas paa, at ei eet Skridt du viger!
Følg efter mig, kun altid opad Tue,
Til vi en Fører faae i disse Riger."
Høit Bierget var, dets Top lod sig ei skue,
Og mere steilt, end Linien, man kan drage
Til Centrum fra Kvadrantens halve Bue.
Heelt mødig snart, begyndte jeg at klage:
See, hulde Fader! hvis du ikke venter,
Hvordan jeg bliver ene da tilbage!
"Min Søn!" han sagde; "du mig hist indhenter,
Slæb dig blot did!" og peged paa den flade
Fieldgang, der snoer sig heelt om disse Skrænter.
Saalunde spored mig hans Ord og Lade,
At jeg mig tvang til efter ham at træde,
Og klavred op indtil min Fod fandt Stade.
Deroppe tog nu han og jeg vort Sæde,
Og saae mod Øst den Vei, vi vare gaaede;
Thi sligt et Skue volder altid Glæde.
Først stirred jeg mod Kysten ned, den vaade,
Derpaa til Solen op, og saae den skinne
Vel mærked Skialden, at forbaust i Sinde
Jeg skued Lysets gyldne Vogn indfare
Paa Himlen mellem os og Nordens Vinde.
"Hvis Castor", sagde han, "og Pollux vare
I Følge med hiint Speil, hvis Straaler neie
Til Jorden sig og Himlene opklare,
Saac du den røde Dyrekreds sig dreie
Meer tæt endnu ved Biørnene, de tvende,
Ifald den ei forlod de gamle Veie.
Og vil du vide, hvordan Sligt kan hænde,
Da tænk paa dette Bierg, som nu os bærer,
Og saa paa Zion; mod hinanden vende
De, saa de have tvende Hemisphærer,
Men samme Horizont: da vil du høre
Af din Forstand, ifald den klart dig lærer,
Maa for hiint Sted gaae til den ene Side,
For dette til den anden Side føre."
Og jeg: Ret aldrig saae jeg nogentide
Saa klart, hvor først jeg skiønned ei det Sande,
Som nu jeg klarlig skue kan og vide:
At denne Bue midt paa Himlens Pande,
(Ekvator kalder Konsten den, og siger,
Den skal imellem Sol og Vinter stande),
Herfra mod Nord saa langt, som Zion skuer
Den fierne sig hen mod de varme Riger.
Men siig mig, Mester! dersom det dig huer,
Hvorlangt vi har at gaae; thi Fieldet rager
Meer høit, end jeg kan see, med sine Tuer.
"Saadan er Bierget", han tilorde tager,
"At først det falder tungt for Den, der skrider;
Men Plagen mindskes, som man opad drager.
Naar det da tykkes dig, at Veien lider,
Og at saa let det vorder dig at gange,
Som naar man i et Skib med Strømmen glider:
Da har du Stiens Ende naaet, den trange;
Der venter Hvilen efter al din Møde,
Det veed jeg vist — meer maa du ei forlange!"
Han havde neppe Talen endt, saa løde
Tætved os disse Ord: "Hvo veed, om ikke
"Til Sæde dig din Træthed før vil nøde!"
Ved denne Lyd vi vendte vore Blikke,
Og saae ved venstre Haand et Klippestykke,
Som Ingen af os havde for seet ligge.
Bag Stenen staae; som lade Mænd henslængte,
De lænede til Klippen deres Rygge.
En af dem sad, som han til Hvile trængte,
Og favned sine Knæ paa Fieldets Kyster,
Mens lavt mod Gulvet ned hans Aasyn hængte.
Da sagde jeg: O see, min hulde Trøster,
Hiin Aand, der mere træg ved Jorden hefter,
End om den dorske Ladhed var hans Søster!
Mod os han vendte sig og lytted efter,
Og løftende sit Ansigt lidt, tilorde
Han tog: "Gak du derop, du har jo Kræfter!"
Nu kiendte jeg ham, og skiøndt Træthed giorde
Mig endnu tungt og hastigt Aandedrættet,
Gik jeg dog hen der, hvor han sad paa Jorde.
Han ved mit Komme knap sit Hoved letted,
Og sagde: "Fik du rigtig seet, hvorlunde
"Solvognen har sin Gang tilvenstre rettet?"
Jeg ved hans dovne Ord og Lader kunde
Ei hindre Smilet, som paa Mund mig glider:
Til Medynk meer; men siig, hvorfor du sidder?
Vil du ei gaae, før Følgeskab du fanger,
Hvad heller mon du end af Ladhed lider?
Og han: "Hvad hiælper det, at op jeg ganger?
"Guds Engel hist, som vogter Portens Lukke,
"Steder mig dog ei ind til Kval og Anger.
"Saa lang en Tid, som hist i Livets Vugge,
"Maa først herude Himlen mig omsvinge,
"Fordi jeg nøled med de fromme Sukke;
"Hvis ei et Hiertes Bønner Hiælp mig bringe,
"Der lever i Guds Naade; thi hvad nytter
"Alt Andet vel, det Himlen agter ringe."
Men opad nu min Fører Foden flytter,
Og siger: "Kom! Alt seer du Solen stige
I Middagskredsen ind, og Natten støtter