Tre og tredivte Sang
Forrædere imod Fædreland, og imod Venner.
Forrædere imod Fædreland, og imod Venner.
Op løfted Munden fra den fæle Føde
Hiin Synder da, og tørrede den siden
Med Haar af Hovedet, han lagde øde.
Derpaa begyndte han: "Du vil, at Kviden,
"Den rasende, som blot ved Tanken bryder
"Mit Hierte, nu skal kaldes frem i Tiden.
"Ja, hvis mit Ord kan vorde Sæd, som skyder
"Vanærens Frugter op for hiin Forræder,
"Da skal jeg tale mens min Taare flyder.
"Jeg veed det ei, hvordan til disse Steder
"Du kom og hvo du er, men Florentiner
"Du tykkes mig forsandt i Sprog og Sæder.
"Ruggieri, Erkebispen — hør nu Brøden,
"For hvis Skyld jeg saa svart min Nabo piner.
"Hvordan jeg fængslet blev og ført til Døden
"Ved ham, jeg gav min Lid i svundne Tide,
"Al Tale derom er ei meer fornøden.
"Men hvad du ei har kunnet faae at vide:
"Hvor grum min Død var, skal du nu fornemme,
"Og dømme selv, om han har ladt mig lide.
"Det snevre Hul i Burets dybe Giemme,
"Som efter mig de Hungertaarnet kalde,
"Og som for Fleer skal lukke sine Lemme,
"Alt havde viist mig i den mørke Halle
"Meer end een Maane, da hiin Drøm, den fule,
"Med eet min Fremtids Slør rev sønder alle.
Han, syntes mig, var Herre; af dens Hule
"Ulven og Ungerne jeg saae ham jage,
"Hvor Biergene for Pisa Lucca skiule.
"Med magre Hunde, ivrige og fage,
"Seer jeg Gualandi foran Skaren sprænge,
"Hos ham Sismondi og Lanfranchi drage.
"Kort er kun Jagten, ei det varer længe,
"For Fader og Sønner trættes allerede,
"Og spidse Tænder deres Sider flænge.
"Da jeg før Daggry vaagned nu dernede,
"Jeg hørte mine Børn, som var tilstede,
"I Søvne græde og om Brød mig bede.
Ha! grum er du, hvis ei alt Taarer væde
"Din Kind; tænk blot, hvad Drømmen mig forkyndte!
"Og græder du ei, naar pleier du da græde?
"Alt var de vaagne, Timen frem sig skyndte,
"Og ellers pleied Føden ei at dvæle;
"Da ved vor Drøm at ængstes vi begyndte.
"Nu hørte jeg, de nagled Dørens Fiæle
"Fast, paa det frygtelige Taarn, jeg hader;
"Paa mine Børn jeg stirred uden Mæle,
"Jeg græd ei — jeg blev Steen i Siæl og Lader.
"De græd, og Anselmuccio sagde bange:
"Du seer saa vist paa os, hvad er der Fader?"
"Dog græd jeg ei og svared ei den lange
"Dag eller Nat, hvis Timer langsomt trilled,
"Indtil den næste Sol steg over Vange.
"Men da en Smule af dens Straaler spilled
"Ned paa vort sorrigfulde Fængsels Vægge,
"Og jeg paa fire Aasyn saae mit Billed:
"Bed jeg af Smerte mine Hænder begge.
"Og de, der troede, det var for at lindre
"Den Lyst, som Hungrens Piinsler maatte vække,
"Stod op og sagde: "Fader! lad dig ei hindre,
"Om ved det Kiød, du gav, du vil os skille;
"Spiis kun af os, det smerter os langt mindre."
"For deres Skyld jeg lod som jeg blev stille;
"Den Dag og næste Dag vi tause ligge —
"Vee, haarde Jord, at du ei briste vilde!
"Men paa den fierde Dag, med bange Blikke,
"Faldt Gaddo udstrakt for min Fod derinde,
"Og sagde: "Fader! hielper du mig ikke?"
"Der døde han, og saadan saae jeg svinde
"Een efter een de Tre i Taarnets Øde,
"Den femte og den slette Dag; i Blinde
"Gav jeg mig til at famle paa de Døde,
"Og i to hele Døgn jeg paa dem kaldte;
"Men da — meer stærk blev Sulten, end min Møde."
Til Siden skeled han og meer ei talte,
Men Hierneskallen greb igien med Tænder,
Stærke som Hundenes til Been at spalte.
Vee dig Pisa! Skamplet, der Folket skiænder
Hist i det skiønne Land, hvor Si’et klinger!
Da Straffen tøver fra din Naboes Hænder
Med Eders Dæmning Arnoflodens Strømme,
Saa de hver Siæl i Pisa Døden bringer!
At Ugolin forraadte dine Slotte
Hvi lod du og hans Sønner Kalken tømme?
Uguccione og Brigata maatte,
Med samt de to, der af min Sang blev kiendte,
Io deres Barndom for al Brøde blotte.
Vi længer gik, hvor Isen haardt sig spændte
Om andre Slægter, der ei lide mindre;
De staae ei bøiet blot, men baglænds vendte.
Selv Taarerne dem i at græde hindre,
Og Smerten, som af Øiet ei kan bryde,
Faaer Angsten til at vore i det Indre.
Thi Taarerne, de første, sammen flyde,
Og Øiets Bæger bliver fyldt og lukket,
Som om Krystalvisirer for sig skyde.
Og ihvorvel al Følelse var slukket
Ud i mit Ansigt af den skarpe Kulde,
Ret som det med haard Hud var overtrukket:
Mig syntes, jeg en Luftning mærke skulde;
Thi mæled jeg: Hvo rører den, o Mester?
Er ei al Damp udslukt her under Mulde?
Og han til mig: "Ret snart du Foden fæster
Der, hvor dit eget Øie dig skal svare,
Og skue, hvad der Grund til denne Blæst er."
En af den kolde Skorpes Sørgeskare
Skreg nu: "O I, der syndede saa saare,
"At til det sidste Sted I skulle fare!
"Løft fra mit Øie Slørene, de haarde,
"At Smerten kan faae Luft lidt i mit trange
"Bryst, førend Kulden giør til Iis min Taare."
Og jeg: Siig, hvo du er, vil Hielp du fange;
Og hvis jeg ikke letter da din Kvide,
Saa gid til Isens Bund jeg ned maa gange!
"Kiendt af min onde Frugt en Tid forleden;
"For Figen her jeg Dadler faaer at bide."
Hvad, sagde jeg, er ogsaa du gaaet heden?
"Hvordan i Verden hist," hans Svar da lyder,
"Mit Legem har det, veed jeg ei herneden.
"At Siælene tidt styrte hid, skiøndt silde,
Bagefter Atropos først Traaden bryder.
"Og at de frosne Taarer, som mig hilde,
"Du desto snarere til Hielp skal komme,
"Saa viid, at naar en Siæl forraader ilde,
"Som jeg har giort, da drager i dens tomme
"Legem en Diævel. ind, der siden gierne
"Det styrer da, indtil dets Tid er omme;
"Men Siælen styrter ned i slig Cisterne.
"Hist færdes maaskee Kroppen end, den blinde,
"Af Skyggen der, som fryser i det Fierne —
"Du kom jo nys, har du det ei i Minde?
"Eet Aar han paa slig Viis er stænget inde."
Jeg sagde: Vist du mig at daare vover;
Om Branca d’Orias Død er der ei Tanke,
Han spiser, drikker, klæder sig og sover.
"I Graven," svared han, "hvor Malebranche
"Hist for det seige Beeg, der syder, raade,
"Var endnu ei nedsænket Michel Zanche,
"For Hün lod i sit Sted en Diævel baade
"Tilbage i sit Legem og tillige
"I hans, som havde hiulpet at forraade.
"Men ræk nu hid din Haand, den hielperige!
"Opluk mit Øie!" Ei en Haand jeg rakte,
Og høvisk var det af mig ham at svige.
Vee Jer, I Genuas Mænd! som ringeagte
Al Sæd og Skik, og alle Laster frede!
Hvi er I ikke ud af Verden bragte?
Jeg En af Jer fandt, saadan, at han bader
Sin Siæl dybt i Cocytus allerede,
Mens Legemet paa Jord i Live lader.