Naar Foraarssolen mildt, med Hænder blide,
Har løftet Sneens Lin, naar Havens Gange
Gienlyde høit af klare Fuglesange,
Staaer Æbletræet smykt med Blomster hvide.
Men Blomsten falder af ved Sommertide,
Og bittert giennem Aarerne de trange
Gaae Livets Safter, Grenen skiælver bange —
Da bryde gyldne Frugter af dens Side.
Min Elskovs Træ stod først i Foraarsstunden
Med Blomster smykket, duftende i Lunden,
Og Fuglesange høit fra Kronen lode.
Men Blomsterne faldt af, og Træets Aarer
Høit svulme nu med skiulte, bittre Taarer:
Naar kommer Frugten vel, den gyldne, søde?