Kalliope
→
Digtere
→
Ingeborg Maria Sick
→
Førstelinjer
Ingeborg Maria Sick
(1858–1951)
Værker
Digttitler
Førstelinjer
Biografi
Søg
B
Blandt Bjærge med Perlekrone
D
De andre leged derude
De vinrøde Roser, min Hjærtensven
Den arme Sjæl var i Skærsilden kommen
Der faldt Sne i mit Haar
Der luer om Edens unge Vaar
Der var en Moder, som vugged sin Spæde
Det siges der om St. Peder
Det volder en endeløs Kvide
Dit Egetræ i Skoven
Du tog om mit Hjærte. Det slog i din Haand
Dybt inde i Skoven ved jeg et Sted
E
En Jernport, lukket og rusten
Et Kongebarn gaar i den Foraars-Skov
F
Forældre skal altid ha’ Morgenro
Følger du med til Jerusalem?
H
Han løfted op sin Togas Fold
Hun bar en Perlering om sin Pande
Hvem er vel han, der skrider frem
Hvem kommer? — En Konge med Scepter og Krone
Hvor Himlen buer sig tindrende blaa
Hvor Sandet fyger som hvirvlende Sne
J
Jeg gaar langs Klitternes yderste Vold
Jeg havde en lille Søster
Jeg husker et bølgerillet Sand
Jeg stirred ind
Jeg saa en Sal. Ved Døren skjult jeg stod.
Jul! Jul!
L
Lukas det sekstende — første Vers
M
Man skal altid i Seng, naar man morer sig bedst!
Midnat er inde. Dagen er slukt
Midt i den gnistrende gule Ørk
N
Naa, ded æ’ Fruen — ja, nu skaa De høre
Naa, Peter, hvad hedder det fjerde Bud?
O
Og da den niende Time kom
Og den Gang Morgenens Røster
Og Aase Gaasepige sad
P
Purpurklædet bar han
Paa den brede Solskins-Plæne, mellem lave Hindbærbuske
Paa Marken hist over Højen
R
Rønnen har sat Koraller i Haar
S
Sol gaar i Bjærge og Dagen er sval
Som Sørgefaner i Kirkekor
U
Uh, Niels, hvor er her dog mørkt i Skoven!
V
Var der røde Hybenroser
Vel mødt igen! — Lad os tales ved
Vildgæs skreg over Søen
Å
Aa, borte du! En uendelig Ørk
Aa Himmellue, som skjuler din Glød
Aa nej, det var ikke Regnen