Betty Hennings
24de Maj 1908.
24de Maj 1908.
Majmaaneds lyse Nat var inde . . .
Jeg stod i blaaligt Dæmringsskær
og saa mod Søndermarkens Trær,
mens Stjærner tyst tog paa at skinne.
Ud ad den gamle Kongevej,
der, hvid og lige, strækker sig
langs Søndermarkens grønne Side,
saa jeg et Tog i Natten skride.
En Skare Kvinder. Tæt i Rad
og Fjed i Fjed de fulgtes ad.
De drog af By — mod fjærne Strande,
hvor Sol gaar ned bag store Vande,
Med oprejst Pande, Blikket lyst,
de gled forbi mig, stjærnetyst.
Af Sjælens Ynde bar de Præget —
jeg blev saa underlig bevæget . . .
Og forrest gik, hin Nat i Maj,
en kronet Jomfru, fin og svaj,
som bar i Hænder viljestærke
en Bannerdug med Løvers Mærke.
Det Kongebarn med lyse Haar —
hun dansed i Svend Grathes Gaard
og vandt, ved Roskildhallens Kærter,
sit Rige — dybt i danske Hjærter!
Men der var mange f ler jeg saa . . .
I Silkeslæb, med Krone paa,
og andre blot i Kjortel graa.
Ja, en i korte Barneklæder . . .
Dog kom de end fra spredte Steder —
en fælles Stræben som et Baand
dem sammen bandt. Og Haand i Haand
mod Maalet drog de, sejerstrygge,
igennem Nattens svale Skygge.
Og alle gik ad Kongevej,
der, hvid og lige, strækker sig
blandt danske Markers grønne Vover . . .
Og der var Stjærnehimmel over.