Fødsel
(Langfredag)
(Langfredag)
„Kvinden, naar hun føder, har Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun har født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde, at et Menneske er født til Verden.”
Joh. 16, 21.
Og da den niende Time kom
med Mørke vidt over Lande,
og da du hang under Dødens Dom
med torneflængede Pande —
da randt den, Fødsels-Stunden paa Jord,
hvor Verdens Træ skulde løves.
Det gik dig efter dit eget Ord
om Kvinden, som svart bedrøves.
Thi du, som vilde i Ansigts Sved
vor Jord, den stenede, pløje,
og bar som Adam, mens Dagen led,
dit Arbejds svidende Møje,
du gav tilsidst dig i Fødselsve,
den dobbelte Dom at bære,
den Gang du valgte „Guds Vilje ske” —
i Stunder knugende svære.
Den Moder, o Herre Krist, blev du,
hvem „Timen” kostede Livet. — —
I Dag vi kommer din Trængsel i Hu
„et Menneske” har den os givet.