Der krøb en Mariehøne
langs Rosens Silkeblad:
„Himmel og Jord blev til for mig.
Hver Rose i Havens Blomsterrad
er født for at gøre mit Hjærte glad.
Og Solen er sat til at skinne
for mig, dens lille Veninde.”
Der faldt en Mariehøne
fra Rosens Silkeskød.
Blev traadt under Fod og ynkelig knust
„Nu slukkedes Solens Glød,
nu visned hver Rose favr og rød!
Blomsterne dør af mine Vunder . . .
Og Himmel og Jord gaar under!”