„Se, vi gaa op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overgives Ypperstepræsterne og de Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden.”
Marc. 10, 33.
Følger du med til Jerusalem?
Stort skal deroppe fuldbyrdes:
Himmerigs-Herskeren stævner hjem —
— Menneske-Sønnen skal myrdes.
Jorden, som nyskabt har kysset hans Fod,
Jorden skal drikke hans dryppende Blod —
Himlene Favnen ham breder.
Følger du med? Nu bærer det frem.
Skaren paa Vejen du finder,
„Ansigtet vendt mod Jerusalem,”
Staden med knejsende Tinder.
Højene blaaner ved Himlens Rand,
vinker den jagede, husvilde Mand . . .
Hadet hans Bolig bereder.
Gaar du mod Staden, som vraged sin Fred?
Staden paa Bjærget, som dræber!
Ser du, hvor Mærket af hvert et Fjed
blodigt til Vejstøvet klæber?
Hører du Vandringens varslende Ord
falde saa tunge som Taarer mod Jord?
„Menneskesønnen skal myrdes.”
Gaar du med Skaren mod Zions Borg?
Vejen var stenet at træde.
Rummer dig Verden en eneste Sorg,
Haab om en eneste Glæde?
Har du for Hjærtet et eneste Hjem —
følger du med til Jerusalem?
Dér skal din Frelse fuldbyrdes.