De slog ham paa Munden i Domhusets Sale.
Det var Tak for al den livsalige Tale.
Det var Tak for Ordet af Liv og Aand,
som sprængte Syndens og Dødens Baand.
De pisked hans Ryg i Strimer røde.
Det var Tak, for den bar al Verdens Brøde.
De kendte ham skyldig til Dødens Sti.
Det var Tak, for han kendte al Verden fri.
De vandt om hans Pande de tornede Ranker.
Det var Tak for Fredens og Frelsens Tanker.
De nagled hans Hænder til Korstræets Fjæl.
Det var Tak for Skænk til hver fattig Sjæl.
De spigred hans Fødder til Korstræets Planke.
Nu kunde de hvile fra hjemløst at vanke!
Det var Tak, for de undte sig aldrig Ro,
før Lammet var vristet af Ulvens Klo.
De stak ham i Hjærtet, saa Bloddraaber runde.
Det var Tak for Kærlighed uden Bunde,
som bredte sin Vinge, favnende blød,
til Ly over dem, der voldte hans Død.