Aage Berntsen (1885–1952)

A

Aftenens Skyer slettes

Alle Fugle synge

B

Bag Hyacinther summer sløvt

C

Circus Birbam, Circus Birbam!

D

Dagen var graa, og den sildige Skumring er graa

De fede Kastanieknopper

De folded den dødes Hænder

De hvide Birketræer sitre kuldskært

De høje Vinduer var dækket til

De store Træ’r har suget Nattens Mørke ind

De svære Skyer krummer sig

Den kølige Efteraarsdag

Den lyse Nat, den lyse Nat er inde

Den sene Dag er uden Glans

Den vældige Konge taled

Der staar en frønnet Pæl

Der staar en Mand i min Stue

Der staar et Skelet i min Stue

Det bliver saa koldt om mit Hjærte

Det bryder og sukker derude

Det er mig tidt, som kom min Sjæl fra andre Kloder

Det er som jeg svømmed alene

Det er saa underligt

Det kolde, gustne Morgenlys

Det skumrer langsomt i den rige Stue

Det var en sølvgraa Morgen i Oktober

Det var kun onde Drømme

Det vaade Nattesus

Dina, min sorte Husarhest

Dit Blik med høflig Kulde

Du er mit lystige Foraar

Du luder tungt Dit skønne Broncehoved

Du læner Dig let til min Skulder

Du sidder i den anden Stue

Du staar foran mig

Du sænker Dit Hoved

Du vandrer frem i Foraarsaftnens vaade Skumring

E

En rødkjolet Rytter

Er det kun i Festens Timer

F

Flammerne buldre i Kakkelovnen

G

Glasklart er det dybe Vand

H

Hendes Røst var Fugles Klagen

Her paa disse Fliser

Hvis tusind Taarers Væld kan tvætte Sjælen ren, da er jeg ren

Høstens kaade Vinde

I

I Havestuen sidder

I Raadhushallens havblaa Skumring staar Du

Intet Sus af Vinde

K

Kender Du det at cykle

Kidmeon synger for Kong Salomon

L

Langt ind i Skoven

Lille Pige, Din røde Mund

Læg Din Haand imod mit Hjærte

M

Med hævet Hoved gaar jeg rundt paa Jorden

Med Haaret fuldt af Roser

Min lille Elskede

N

Nu er Du saa stille, mit Hjærte

Nu tier det gamle Orgel

Nu vil jeg hæve min Røst

O

Og Døden red over Syvbjørnebroen

Oktobersolen lyser svagt, sørgmodigt

P

Paa Kirkegaarden gik jeg

R

Regnen knuses mod det røde Tag

S

Se, Regnen er hørt op — som gennem Taarer

Sommeraftenens Skygge

Store tunge Aftenskyer

Staar jeg nu i Jordans Flod

Saa tidt jeg hører de buldrende Trommer

T

To levende Fnug

Tubalkain træder den stønnende Bælg

V

Vi avles af den blinde Drift

Vi er som Børn, der vandred vild

Vi er tre unge Piger

Vi havde siddet paa den gamle Knejpe

Vi sidder alle om det store Bord

Vinden jager den blygraa Sky

Vaaren er kommet saa stærk i Aar

Æ

Æbletræerne stod i Blomst

Å

Aa, lad mig græde ud i Dine Arme