Kalliope
→
Digtere
→
Aage Berntsen
→
Førstelinjer
Aage Berntsen
(1885–1952)
Værker
Digttitler
Førstelinjer
Henvisninger
Biografi
Søg
Alle digte af Aage Berntsen på Kalliope ordnet alfabetisk efter tekstens første linje. Listen kan bruges til at finde et digt, når titlen er ukendt.
A
Aftenens Skyer slettes
Alle Fugle synge
Aa, lad mig græde ud i Dine Arme
B
Bag Hyacinther summer sløvt
C
Circus Birbam, Circus Birbam!
D
Dagen var graa, og den sildige Skumring er graa
De fede Kastanieknopper
De folded den dødes Hænder
De hvide Birketræer sitre kuldskært
De høje Vinduer var dækket til
Den kølige Efteraarsdag
Den lyse Nat, den lyse Nat er inde
Den sene Dag er uden Glans
Den vældige Konge taled
Der staar en frønnet Pæl
Der staar en Mand i min Stue
Der staar et Skelet i min Stue
De store Træ’r har suget Nattens Mørke ind
De svære Skyer krummer sig
Det bliver saa koldt om mit Hjærte
Det bryder og sukker derude
Det er mig tidt, som kom min Sjæl fra andre Kloder
Det er som jeg svømmed alene
Det er saa underligt
Det kolde, gustne Morgenlys
Det skumrer langsomt i den rige Stue
Det var en sølvgraa Morgen i Oktober
Det var kun onde Drømme
Det vaade Nattesus
Dina, min sorte Husarhest
Dit Blik med høflig Kulde
Du er mit lystige Foraar
Du luder tungt Dit skønne Broncehoved
Du læner Dig let til min Skulder
Du sidder i den anden Stue
Du staar foran mig
Du sænker Dit Hoved
Du vandrer frem i Foraarsaftnens vaade Skumring
E
En rødkjolet Rytter
Er det kun i Festens Timer
F
Flammerne buldre i Kakkelovnen
G
Glasklart er det dybe Vand
H
Hendes Røst var Fugles Klagen
Her paa disse Fliser
Hvis tusind Taarers Væld kan tvætte Sjælen ren, da er jeg ren
Høstens kaade Vinde
I
I Havestuen sidder
Intet Sus af Vinde
I Raadhushallens havblaa Skumring staar Du
J
Jeg bliver saa veg om mit Hjærte
Jeg drømte, Din døde Elsker
Jeg drømte i min Ungdom, Kærligheden
Jeg elsker den duggede Skumring
Jeg føler mig til Tider som En
Jeg gik saa tit indunder
Jeg har vundet en Ven paa min Vandring
Jeg havde skrevet til Dig og forklaret
Jeg hører, Du er syg
Jeg kysser Din skønne, skælvende Mund
Jeg kysser ikke Din Mund
Jeg lytted i den hvide Klit
Jeg maatte ringe Dig op
Jeg sank til Bunden af Sorgens Hav
Jeg staar og ser de visne
Jeg søger forgæves
Jeg vandrede forgæves
Jeg ved det saa vel
Jeg vented’ Dig paa Hjørnet
Jeg venter min lille Kære
Jeg vil sejre over Livet!
Jeg vaagnede en Morgenstund
Jeg aabner rolig Døren
K
Kender Du det at cykle
Kender Du det
Kidmeon synger for Kong Salomon
L
Langt ind i Skoven
Lille Pige, Din røde Mund
Læg Din Haand imod mit Hjærte
M
Med hævet Hoved gaar jeg rundt paa Jorden
Med Haaret fuldt af Roser
Min lille Elskede
N
Nu er Du saa stille, mit Hjærte
Nu tier det gamle Orgel
Nu vil jeg hæve min Røst
O
Og Døden red over Syvbjørnebroen
Oktobersolen lyser svagt, sørgmodigt
P
Paa Kirkegaarden gik jeg
R
Regnen knuses mod det røde Tag
S
Se, Regnen er hørt op — som gennem Taarer
Sommeraftenens Skygge
Store tunge Aftenskyer
Staar jeg nu i Jordans Flod
Saa tidt jeg hører de buldrende Trommer
T
Tjørnen sagde
To levende Fnug
Tubalkain træder den stønnende Bælg
V
Vi avles af den blinde Drift
Vi er som Børn, der vandred vild
Vi er tre unge Piger
Vi havde siddet paa den gamle Knejpe
Vinden jager den blygraa Sky
Vi sidder alle om det store Bord
Vaaren er kommet saa stærk i Aar
Æ
Æbletræerne stod i Blomst
