Du sænker Dit Hoved
skønt og ungt,
La France, af dejlige
Dufte tungt.
Din blegrøde Krone
af Skønhed luer,
den dufter saa sødt
i de trange Stuer.
Din Duft er som Kys
af en længselsfuld Mund,
den minder mig blidt
om en halvglemt Stund.
Glad kan Du falme
og smuldre til Muld,
thi en Erindring
— en underfuld —
vakte Din dejlige
Duft i mit Sind:
Mod min Kind hviler
en rødmende Kind,
mod min Mund daler
som Blomsters Drys
blide, flygtige
Pigekys —.
Du vakte et Minde,
som smiler og ler —
hvad kan en Rose
vel opnaa mer?