Circus Birbam, Circus Birbam!
Klowner og dresserte Heste,
Tandatleten, Truppen Wrowsky,
Circus Birbam er det bedste.
To hæse Klowner staar paa en Bænk
som Madding for den ærede Hob.
Circus Birbam, Circus Birbam!
Se kun indenfor de Damer!
Grove Vitser grines, jamres
fra de levende Reklamer.
Direktørens Frue
sidder som en Melsæk ved Kassen.
Klownen Bikke laver Krumspring,
smider Frakken, smider Vesten.
Signor Patti, født Johansen,
entrer fuld af Ynde Hesten.
Herregaardens svenske Karle
ryger lange, osende Cigarer.
Gennem Luften i Trapezen
hvirvler, saa man gyser bange,
en forpjusket, kridtet Pige
lang og kælen som en Slange.
Søndagsklædte Husmandskoner
sluger det Hele med klare Øjne.
Hornorchestrets falske Toner
fylder ublufærdigt Luften.
Som en Pris i Godtfolks brave
Næser kradser Gøglerduften.
Aa, vi er jo alle Gøglere
i Livets Landsbycircus
med Haab om bedre Tilbud
i Stjærnernes Storstæder.
Vi kridter vore Fjæs
og sværter os dybsindige Rynker
og sminker os et Smil til —
men bag Circusgangen
i vort halvmørke Lønkammer
ser Spejlstumpen
vore forgrædte Øjne.
Men vé den, der ikke gør sin Pligt
i Manegen!
Han bliver hældt ud af Direktøren.
O, Du haardhændede Liv,
Du smaatbetalende Circusdirektør!
Ogsaa jeg er engageret
i Circus Mundi —
jeg puster paa Sækkepibe,
saa Nabolavets Hunde vaander sig.
Jeg filer paa Fedel,
og Tonerne sprutter mig om Ørerne som Ildsluer
— synes jeg selv,
eller stryger mine Kinder som skønne, højtstænglede Blomster
— synes jeg selv,
eller spræller som blanke, lystige Insekter
— synes jeg selv.
Og alligevel
er der nogen, der kaster med raadne Æbler!
Oho —
jeg har støvet min Bue til
paa Hjærtets rødgyldne Harpixklump.
Det er slet ikke Jer, jeg spiller for!
Ude bag Circusgangen
sidder der En med milde, falkegraa Øjne
og lytter —
i hendes trofaste Hænder
ligger Harpixklumpen.