Er det kun i Festens Timer,
at jeg drages mod Din slanke,
blomsterskære Pigeskønhed —
at Du er min Tankes Tanke.
Denne dybe, søde Uro —
er det Natten, er det Vinen,
er det Roserne paa Dugen,
er det Fløjten, Violinen,
som faar Sindet til at svulme,
som faar Sjælen til at gyse —
eller er det bare Tanken
om Dit Smil, det blomsterlyse.
Er Du den, jeg vented længe,
længselsfuld til alle Tider.
Aa, de dumme, glade Stemmer
skingrer op fra alle Sider.
Holder Taler, synger Sange
— Vinen stænker fra Pokalen.
Fjærnt fra Festen gaar min Tanke,
selv jeg sidder stum i Salen.
— —
Er det kun i Festens Timer
efter golde Dages Tørke,
at Du er mit Sind som Solskin
i dets tunge Vintermørke —.