Glasklart er det dybe Vand,
lys som Sølv er Luften,
over Stranden vugger varligt
Æbleroseduften.
Hav og Himmel gaar i ét —
dovent skyller Vandet
over Muslingskaller
og hvide Sten i Sandet.
Alle Dagens grelle Farver
svandt i dette blege
Perleslør — og alle Omrids
staar udvisket vege.
Ingen Støj, kun denne dybe
drømmefjærne Stilhed —
intet mildere jeg véd
end disse Nætters Mildhed.
Intet blegere jeg véd
end disse Nætters Himmel —
O, Æbleroseduft, som driver
over Strandens Strimmel!
Aldrig drømte jeg om Jorden
nogen Drøm saa blid
som i disse perleblege
lyse Nætters Tid.
O, Drøm, der stilner Uro
og bringer gavmild Hvile —
alle Sorger tie,
og alle Tanker smile.