Flammerne buldre i Kakkelovnen.
Høstregnen vælder derude.
Søvnløs hviler jeg Kinden i Haanden,
med Albuen dybt i min Pude.
Luerne slikke derinde som Tunger
bag Ovnristens kantede Tænder.
Søvnløs rækker jeg Haanden ud
efter Dig, som jeg ikke kender.
Lytter Du nu, som jeg, til Regnen,
der risler mod nattegraa Ruder,
medens med langsomme Fingre Du løser
Din Haarsætnings duftende Knuder.
Møder Du nu med tankefuld Undren
i Spejlet Dit levende Billed
mystisk belyst af den sydende Lampe,
som nys paa Komoden Du stilled.
Sidder Du nu, halvt afklædt, ved Spejlet
og grunder med halvlukte Øjne.
Gaber Du — yndig og søvnig og strækker
Armene runde og nøgne.
Eller — rækker i Mørket forgæves
Du ud Dine ventende Hænder,
ligger Du søvnløs og ene og tænker
paa mig, som Du ikke kender.