Der staar en frønnet Pæl
midt i den grønne Aa,
i gammel Tid en Brobue
hvilede derpaa.
Mens Aarets Dage randt,
stod Du gamle Pæl
og lyttede til Trinene
henover Broens Fjæl.
Engang for længe siden,
en Sommeraftenstund
— Maanen var en Sølvmønt
paa Himmelhavets Bund,
og Himmelhavet lyste
som gylden Æblevin —-
da hørte Du maaske
min Oldefaders Trin —
Men blanded de sig ikke
i lystigt Overmod
med Trin af en bedaarende
velskabt Pigefod —
Ak, Oldefar — jeg standser
og drømmer en Stund,
gaar saa langsomt videre
med nynnende Mund.