Jeg maatte ringe Dig op
og høre, om Du var hjemme
jeg længtes saa ubeskriveligt
efter at høre Din Stemme.
Thi Solen skinned derude
og glitred i alle Ruder,
og tungt gennem Solskinshavet
duvede Vognenes Skuder.
Jeg gik gennem Stadens Gader
i Solskin og Gavles Skygge,
jeg aandede Saltvandsduften
fra Havnens tjærede Brygge.
Og Røgskyer pulsed i Vejret
som sorte bugnende Slanger.
Vaarblæsten lo i mit Øre:
Jorden er atter svanger.
Jeg blev saa lystig til Mode,
min Fod fik Lyst til at springe,
jeg nynned og ranked min Ryg
og følte mig stærk som en Klinge.
Og Livsglæden steg i mit Hjærte,
den Glæde, jeg aldrig kan glemme —.
Jeg maatte ringe Dig op
og høre Din kære Stemme.
— —
Saa tidt jeg smiler og glædes
i Livets hastige Døgne,
Kære, længes jeg efter
at se Dine dejlige Øjne.