Læg Din Haand imod mit Hjærte,
føl hvor det bedrøvet banker.
Tifold bedskere end Vished
er mit Hjærtes bange Tanker.
Engang lyste de imod mig,
Dine Øjne, barnerene,
kom som store, stille Stjærner
til min Sjæl, der var alene.
Dengang gemte de paa Løgne —
frygted Du, at Sandhed dræber,
derfor tav Din bløde Stemme,
derfor kyssed Dine Læber.
Men hvis Sandhed dræber Sjælen,
lev da, Sjæl, paa skønne Løgne.
Lille Elskede, jeg tror Dig,
luk kun Dine sølvgraa Øjne.