Jeg føler mig til Tider som En,
der har betroet en kostbar Krukke,
sit kæreste Eje,
til to smaa Barnehænder.
I næste Nu maaske
kalder en Stemme paa Barnet,
og Barnet vender sig
og taber sin Byrde.
Se, jeg har skænket Dig mit Hjærte,
der er som en kostelig Krukke
fuld af friske Rosenblade,
fuld af duggede Rosenblades Duft.