N.T. Bruun (1778–1823)

Alle digte af N.T. Bruun på Kalliope ordnet alfabetisk efter tekstens første linje. Listen kan bruges til at finde et digt, når titlen er ukendt.

A

Adam alt i Paradiset

Alfader skabde os til Fryd

Alt da jeg var en Purk

At holde Equipage nuomstunder

At leve af den bare Luft

At mødes, at skilles og savne

At skrive Drikkeviser er

B

Bacchus kalder, deler hans Trone

Bacchus sig nærmer, Glædens Ven!

Bestandig dadler man de stakkels Daarer

Blandt alle Planter paa vor Jord

Brødre! vi vor Riigdom ei

D

De Henfarnes Skaal vil vi tømme

Den er en Giæk, som med Griller sig plager

Den første Kierlighed jeg kiendte

Den som er klog, leer ad Tossernes Spot!

Det er bekiendt, at vi stakkels Poeter

Det er ei stedse Høitiidsdag

Det gamle Aar saa smaat sig fra os pakker

Det nye Aar af Tidens Skiød sig hæver

Dragonerpunsch! er Du forsvunden?

Du, som Din Sorg vil glemme

E

Ei jeg eier Diadem

Endskiøndt vor Jord ret vakker er

En gavnlig Dag paa Sviir at spilde

En Melodie skiønt paase maa til Sangen

En skiønne Foræring af Skaberen vi fik

En Vise er en herlig Ting

Et Aar forsvandt

Evan byder os at drikke

F

Favre, yndefulde Vaar!

For dem vi elske vil vi klinke

For de øvrige tre Elementer

For Fatter og for Mutter her i Huset

For ind til Sielen mig at drille

Fra Hiertets uudtømmelige Kilde

G

Gavmilde, ynderige Høst

Giennemsigtige, tindrende, fulde

Godmodighed binder vor Kiæde

H

Hvad er vort hele Liv? en Reise!

Hvem elsker vel ikke vor blomstrende Jord?

Hver Mand, som er værdig at hedde Soldat

Hvis et godt Raad I følge kan

Hvor mon man Livet bedre nyder

Hvor vanke vel de bedste Løier?

Hør, Brødre! vort Liv er et Bæger

Hørelse og Syn at prise

I

Ifald Du ret, hvad Lugten er, betænker

I gamle Chinas mægtige Rige

I Gaar just som ret glad jeg drikker

Imellem Vinenes Hærskarer

Indsvøbt i Drømmeskyer

I uskyldig Fryd og Glæde

J

Ja! Vinen fryder Mandens Sjel

Jeg er til Lystighed altiid parat!

Jeg finder Livet sukkersødt!

Jeg holder ikke af de Stores Tafler

Jeg reiste saa vide omkring paa vor Klode

Jeg svoer at hylde Viisdoms Lære

Jeg synger om Glæde og Sang

Jeg veed mod Bekymring den ypperligste Kuur

Jeg vil Sandserne lovprise

Julen er Glædens og Munterheds Fest!

K

Kom, lad os tømme en Skaal for den Brave

Kommer! Bacchus vil vi dyrke!

Kommer, klinker!

L

Lad Daarerne ønske sig Ahner og Guld!

Lampe! ved hvis Skin mit Qvad jeg skriver

Lee, elsk og syng! drik, kys og nyd!

M

Manden med Glas i Haand

Man har, til Menneskenes Vel

Man os fortæller, at vor vakkre Klode

Med evig ustandselig Flugt

Med Millioner Blomster Jorden

Mens end Rosen ad Dig smiler

N

Nægter mig ei paa denne Klode

Næst efter Kys og Viin mig fryder

Naar Du gaaer grumme langt tilbage

Naar jeg kun har min Pige

Naar jeg min Flaske tømmer

Naar jeg vaagner af min blide Ro

Naar man Mig byder til Gæstebud

Naar man sit Glas har tømt i Ro

Naar stundum man paa Livets Ve

O

Om Punschens Smag, om Punschens Kraft

Om Viin og Sang

Os Glæden indbyder; dens Stemme adlyd

Over den ganske Gejstlighed

Over de svundne Dages Savn

Over Tidens Tand man sig beklager

P

Paa Horizonthen Solens Billed daler

Q

Qvindebliidhed huldt fremvinker

R

Ranken forskiønner Glædens Jord

Ret lystig svandt vor Aften hen

S

Salighed, himmelsk Sødhed lagde

Skal ene Flora og Pomone

Skal jeg være glad, saa maa jeg drikke

Skienk Druens røde Blod i Munterhedens Bæger!

Skiøndt i Kong Fredrik Siettes Land

Skjenk i Glasset, thi nu vil vi drikke

Skynd Dig og nyd!

Sommeren, Glædens muntre Søn

Stort Lag foruden Lystighed

Syng nu om Thee

Søde Drue! dig vi hylde

T

Tiden er lang, men ogsaa kort

Til Trøst paa min jordiske Vandring

Timer forgaae, Aar flyve bort

Tit faaer jeg, naar jeg drikker

Tusind Luner pirre os

Tænk aldrig paa den Dag i Morgen

Tømmer en Skaal for hver Dannemø

Tøm ud dit Glas, gjør mig Besked!

U

Ungdommens Rose, Livets Kraft

V

Venner, husker det er Fastelavn!

Venskab, Dit Navn gienlyder fra hver Læbe

Vi Alle er Børn — hvo tør nægte mig det?

Vilde Skiebnen mig tilstæde

Vinen mig alt i Panden pirrer

Vor Aftenstund er svunden hen