94. Hørelsen
Mel. Mester Adams Vise: Aussitot que la lumiere,
Mel. Mester Adams Vise: Aussitot que la lumiere,
eller
eller
Snart är Din Ungdomstid förslutan
Snart är Din Ungdomstid förslutan
Jeg vil Sandserne lovprise;
Hørelsen staaer først for Tour;
nu det gielder om at vise
hvad den er for vor Natur:
den os skienker mangen Glæde;
og naar man betænker det,
et Par Øren ogsaa klæde
paa et Hoved ganske næt.
Harmoniens Himmeltone
giennem Øret trænger ind;
den kan Harm og Had forsone,
dæmpe det oprørte Sind.
Hørelsens Magie jeg skylder,
Trine Frydendal! Din Sang;
end min Siel med Glæde fylder
hvert et Minde om dens Klang!
Henrykt mangen Gang jeg lytted.
Du Puy! tabte Ven! paa Dig;
for vi Broderhuldskab bytted
ved Din Kunst Du rørde mig.
Cherubinis Seraphsstemme,
Glucks og Mozarts Himmelrøst
giennem Øret vi fornemme
Lyde i vort Hierte Trøst.
Stundum ønske vi vort Øre
ikke blev paa Prøve sat,
naar vi, for Exempel, høre
Sang som Miauen af en Kat;
naar en Fusker musicerer,
naar man gnider Glas med Sand,
naar man paa Tallerkner skiærer,
og Smaabørn ei tysse kan.
Gud for dette os bevare,
som saa ofte os er mødt!
Han for lange Øren spare
hver, som ei er Æsel født!
Derimod han tidt os vinke
til en Vennekreds, hvor vi
glade med hinanden klinke:
det er festlig Harmonie!