95. Synet
Melodie: Tyrolermarschen
Melodie: Tyrolermarschen
En skiønne Foræring af Skaberen vi fik,
dengang han os skienked det seende Blik;
thi, næst efter Følelsen, veed jeg ingen Sands,
som bedre kan tilkomme Seierens Krands.
Hvad nytted al Verdens Tillokkelser vel,
naar ei giennem Øiet de fryded vor Siel?
o, derfor erkiendtlig ved Digterharpens Klang
jeg Synet og Øinene offrer en Sang!
Hver, som har sin Himmel i smukke Øine seet,
ei nægter mig, det er en sand Raritet!
dog nei! (vil man svare,) ei Tingen er saa rar:
thi hver hos sin Pige den opdaget har.
Den flaueste Tosse, det dummeste Drog
forstaaer sig paa Øiets veltalende Sprog;
den, som er bedrøvet, deri sig læser fro;
men, for Symetrien, der maa være to!
De pynte et Ansigt trods nogen anden Ting;
ved dem faaer først Næsen sit rigtige Sving:
thi var der ei Øine, i selvsamme Minut
var Brillerne, Næsens Zirater, caput!
dog maa jeg anmærke: et skelende Blik
end aldrig mit Hiertes Tilbedelse fik;
thi naar man sig smigrer: ”Nu mener Glutten Dig!”
hun smidsker til Fyhren ved Siden af mig.
Hvis Synet var borte, forsvandt vor halve Lyst:
ei Pigernes Smiil fandt sin Vei til vort Bryst.
Hvis Elskeren selv var, som Kierligheden, blind,
hvad nytted da Solens og Stienernes Skin?
Hvis Synet var borte, vi Stakler ei saae
de vinkende Flasker, som foran os staae;
de maatte man famle, til man tilsidst fik fat
den Ven, som man bad: klink med mig, Kammerat!