1. Pandoras Æske
Melodie: Trinck Wein! Trinck Wein! Trinck Wein!
Melodie: Trinck Wein! Trinck Wein! Trinck Wein!
Naar Du gaaer grumme langt tilbage
til Verdens første Barndoms Dage,
da alting var Uskyldighed:
Du vil i Fabellæren finde
et Sagn om en livsalig Qvinde. —
”Hun hed? — Hun hed? — Hun hed?” —
Giv Tid og hør Besked!
Pandora Præsten hende kaldte —-
dog nei! heri jeg mig fortalde:
dengang der var ei Præster til. —
Hun fik en Æske at bevare,
hvis Indhold hun ei maa erfare;
See til! — see til! — see til!
vist Fanden har sit Spil!
Hun plages af Nysgerrigheden;
den er end Kiønnets Feil herneden;
tilsidst hun lukker Æsken op;
men nu en Pokkers Larm begynder:
af Æsken fløi Alverdens Synder!
Hun skreg: ”Stop! stop! — Stop! stop!”
men væk var Syndens Trop!
Utrøstelig var arme Skroget!
hun vilde gierne lukket Laaget;
men Æsken var alt lends og tom.
”Jeg skal det aldrig giøre mere!
Jeg vil ei meer nysgierng være!”
Hun bad: ”Kom! kom! — Kom! kom!
Kom Synder! vender om!”
Men Synderne stak i at grine
ad hendes ynkelige Mine:
”jo, Frue Pandora, tag os der!
Nei, vi i Verden skal rumstere
til Trods for Dig, og avle flere!
Hurra! Hurra! Nu er
vi fri og frank enhver!”
Hver kaared sig en Yndlingsbolig;
men Synden gierne er urolig,
thi foer de altid længer frem;
de lærte Adams Børn at lyve:
nu blev der Skielmer, Friller, Tyve!
hos dem, hos dem, hos dem
er Syndens rette Hiem.
Der blev Processer og Chicaner,
falsk Eed og Koblere og Ahner,
Svig, Avind, Aager, Spil og Pragt!
Der blev Kornpugere, Doctores,
Hanreier og Procuratores!
kort sagt, kort sagt, kort sagt:
Beelzebub fik Magt!
Der siges midlertiid, i Æsken
laae Spiren og til Druevædsken,
som siden dyrkedes med Fynd:
man altsaa bør, paa Grund af dette,
ei med Pandora gaae i Rette;
thi frisk! skienk i! begynd!
drik Viin i det er ei Synd.