47. Timeglasset
Melodie: Du Puys Jægermarsch
Melodie: Du Puys Jægermarsch
Tiden er lang, men ogsaa kort;
lumsk den sig med os lister bort;
Glæderne flamme,
men i det Samme
brat de slukkes ud;
Pigens ømme Himmelkys,
hendes Øines Stiernelys,
Kierligheds Eden,
alting herneden
lystrer Tidens Gud!
Vi med et Timeglas, en Lee
ham i hans Strenghed malet see;
Sandet bortrinder.
Timen forsvinder,
Livets Vaar med den!
Leen, midt i Skiønheds Vaar,
Pigen som en Blomst nedslaaer!
Mindet, som saarer,
Veemodens Taarer
blive kun igien!
Glasset endda jeg holder af,
naar det ei minded om vor Grav;
men hvad skal Sandet,
naar man har andet
til at fylde det?
Bort med Timeglassets Sand,
dødt og flaut og koldt som Vand!
Saften af Druer
heller jeg skuer:
skienk! stød an! drik tæt!