N.T. Bruun (1778–1823)

Du, som Din Sorg vil glemme,

frisk! Du mit Chor istemme!

syng! og Du skal fornemme

Sangens Vidunderkraft!

        Hiertet sig hæver

til Himlen ved Tonernes Klang;

Veemodens Minde bortsvæver,

        løser sig op i Sang!

Hvis Du vil dobbelt nyde

Minder, som Hiertet fryde,

festlig lad Sangen lyde

høit i den fri Natur!

        Orgelets Toner

til Andagt indvie vor Siel;

Sangen med Alt os forsoner,

tryller selv Qval til Held!

Aldrig! Druesaften

spores saa mægtig Kraften,

som naar en venlig Aften

rinder ved Spøg og Sang:

        Tonernes Vrimmel,

som vælder fra sieleglad Bryst

tryller os ind i en Himmel,

skienker os salig Lyst!