99. AfskedssangMelodie: Willkommen, o seliger Abend!At mødes, at skilles og savne,det Livets Historie er!i dag vi en Broder omfavne;i Morgen vi see ham ei meer!Ubøielig Skiebne ham rivermed Magt fra vor blødende Barm;han Kysset til Afsked os giver,og slider sig ud af vor Arm!Med taareblændt Øie vi følgeden elskte, bortdragende Ven;men selv over Fjeld, over Bølgevor Tanke ledsage ham end!Den trøstende hulde Erindringvi giemme i kierlige Bryst;den gyder i Bunden sin Lindringog trylles til veemodig Lyst.Paa Pynten ved Havet vi stande;vildt sværmer den mægtige Aand;i fierne ukiendte Landevi drømme at gaae ved hans Haand.Men ak! vi see drømmen forsvinde:et Intet omslutter vor Arm;og ene det elskede Mindebevares i elskende Barm!At mødes, at skilles og savne,det Livets Historie er!i Aften vor Ven vi omfavne;i Morgen vi see ham ei meer!Gaae, Broder, din Skiebne i møde!glem aldrig fraværende Ven!En Tanke skal Savnet forsøde:vi sees, om først hisset, igien!