98. Følelsen
Melodie af Husarerne paa Frieri:
Melodie af Husarerne paa Frieri:
Alfader lod sit Blok paa Jorden hvile
Alfader lod sit Blok paa Jorden hvile
Fra Hiertets uudtømmelige Kilde
udspringer Følelsernes rige Væld;
sin Skabning Gud lyksalig skue vilde,
og gav ham Venskabs, Kierlighedens Held;
han skabde barnlig Længsels ømme Taare
og Medynksfølelsen ved Brødres Nød;
han gav os Minder, som, selv naar de saare,
fremkalde Veemodsgraad, som triller salig sød.
Henrevne vi fornemme Harpens Strenge
igiennembæve os med hellig Fryd!
Dybtfølende vi skue Vaarens Enge
og høre Lærkens høie Jubellyd!
Til Lunas Billed hæve vi vort Øie!
see Herrens Almagt i hver Stiernes Skin!
Med Orglets Toner svæve mod det Høie
vort Hiertes Tak, vor Bøn fra andagtsfulde Sind!
Da Følelsen Gud lagde i vort Hierte,
da gav han os vor faste Støttestav;
vor Fryds Forhøier, som vor Ven i Smerte,
den tro os følger til den mørke Grav.
Vor Levebane Følelsen indvier
til Venskab, Troskab, Held og Kierlighed!
Vee den, hvis kolde Hierte maalløft tier!
Vee den, som mangler Ven og Mø at klinke med!