97. Smagen
Melodie af Tordenskiold i Marstrand
Melodie af Tordenskiold i Marstrand
Hørelse og Syn at prise
er just ei saa svær en Sag;
men om Smagen digte Vise,
kræver hos Skribenten Smag.
Kiere Læser! naar Du søger
i den ny Litteratur:
finder Du i mange Bøger
ægte Smag og reen Cultur?
Men jeg har en Ting udfunden,
som Du maa tilgive mig:
til mit Æmne taer jeg Munden;
den Materie er riig!
Smag og Mund omtrent dog ere
eens med Næse og med Lugt;
Visen vil Dig meget lære,
hvis deraf Du høster Frugt.
Himlen gav os Øine, Næse:
begge Dele skiønne Ting;
uden Syn man ei kan læse,
ja, knap see sig ret omkring;
hvis man af hvert Ansigt tager
blot den Smule Næse bort,
kom jo hver en Brillemager
i sit Haandværk fælt til kort!
Du vil svare mig: de Blinde
hoppe, dandse, synge kan;
og selv Næseløse finde
Penge, Lykke, ja selv Mand;
Held de Døve! de undvige
Avinds, Klassers Hverdagsrund;
men hvad vilde Du vel sige,
hvis Du havde ingen Mund? —
Vore lækkersultne Ganer
skienker Munden Nydelsen;
hvori putte vi Fasaner?
hvad? i Næsen? nei, i den! —
Hvor er det os Vinen smager?
hvad? i Ørene maaskee? —
Og naar Proppen op Du drager
vil Du meer end Vinen see!
Paa vor Mund de Hulde trykke
Elskovs Kys i Glædens Stund;
denne høie Himmellykke
Alt misunde maa vor Mund;
ja, det er en Kieledægge,
som faaer aldrig nok af Kys;
men jeg paa min Mund maa lægge
en Kapsuun og sige: tys!
At for Munden og for Smagen
just den rette Smag jeg har,
synes mig er lagt for Dagen;
Tingen er jo soleklar.
See, hvor venlig Vinen blinker!
lystig, Broder! Glasset tag!
og i det Du Med mig klinker,
stik det ud! beviis Din Smag!