N.T. Bruun

66. Det jordiske Paradiis

Hvor mon man Livet bedre nyder

end her hos Pige, Viin og Ven?

Alt os til Nydelse indbyder;

selv mættet, atter vækkes den.

Man siger, Eden er forsvundet,

hvor Adam leved et Par Døgn;

jeg paastaaer, jeg det har gienfundet,

og følgelig er Satsen Løgn!

Han flygted, da et Ildsvæd lued;

vi ene Druens Flammer seer;

Han kun to smukke Øine skued„

og jeg kan skue mange fleer,

I dette underfulde Eden

jeg over tusind Æbler saa?,

saa himmelske, at os herneden

selv Englene misunde maae!

En eneste livsalig Qvinde

den stakkels Adam ikkun saae:

jeg derimod kan daglig finde

titusinde at stirre paa.

Men nu det Herligste af Legen:

den, som han saae, det var hans Viv;

jeg Andres seer — men ei min egen! —

det er den bedste Tiidsfordriv!

Han smukt sig nøie lod med Vandet:

vi derimod har Viin og Puns,

Champagne, Bisp og meget andet,

som froe vi tømme ud til Bunds!

Vort Paradiis, kan Ingen nægte,

til Seigneur Adams slaaer Sparto.

For ei fra Noah at vanslægte,

kom! klinker! drikker! værer froe!